Rød Karry Paste

Rød karry

Her er en af de opskrifter man kan bruge rød karry paste til, det er nok også den mindst almindelige, men det gør den skam ikke mindre kedelig.

Ingredienser:
2 spsk olie
1 spsk rød karry paste
1 dåse kokosmælk
0,3-0,5 l kogende vand
1 hønseboullionterning
f.eks. 1 kyllingebryst eller andet kød
Forskellige grøntsager – jeg har her brugt 2 gulerødder, en skål grønne bønner og en rød snackpeber, hvilket ikke er særlig thai-agtigt. Hvis det skal være originalt, så brug ca. 2,5 dl thaibasilikum, bambusskud og små asiatiske auberginer
2 kaffir limeblade
1 spsk thai soya
1 spsk. fiskesovs
Evt. 0,5 spsk sukker
Jasminris

Rød karry

Fremgangsmetode:
Varm olien i en wok. Tilsæt karrypaste. Når det begynder at dufte tilsættes kokosmælken. Tilsæt herefter kogende vand og boullion. Lad det stå lidt og boble. Hvis man vil have kød i tilsættes dette nu, kødet må gerne være skåret i tern. Lad det simre nogle minutter til kødet er næsten færdigt. Herefter tilsættes grøntsagerne lidt efter lidt, start med dem, der skal have længst tid. Det er meningen, at grøntsagerne stadig skal have bid, lad dem derfor ikke koge for længe. Tilsæt herefter limeblade, soya og fiskesovs.
Server umiddelbart herefter til varme jasminris.

Velbekommen 🙂

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rød Karry Paste