Rød karry

Her er en af de opskrifter man kan bruge rød karry paste til, det er nok også den mindst almindelige, men det gør den skam ikke mindre kedelig.

Ingredienser:
2 spsk olie
1 spsk rød karry paste
1 dåse kokosmælk
0,3-0,5 l kogende vand
1 hønseboullionterning
f.eks. 1 kyllingebryst eller andet kød
Forskellige grøntsager – jeg har her brugt 2 gulerødder, en skål grønne bønner og en rød snackpeber, hvilket ikke er særlig thai-agtigt. Hvis det skal være originalt, så brug ca. 2,5 dl thaibasilikum, bambusskud og små asiatiske auberginer
2 kaffir limeblade
1 spsk thai soya
1 spsk. fiskesovs
Evt. 0,5 spsk sukker
Jasminris

Rød karry

Fremgangsmetode:
Varm olien i en wok. Tilsæt karrypaste. Når det begynder at dufte tilsættes kokosmælken. Tilsæt herefter kogende vand og boullion. Lad det stå lidt og boble. Hvis man vil have kød i tilsættes dette nu, kødet må gerne være skåret i tern. Lad det simre nogle minutter til kødet er næsten færdigt. Herefter tilsættes grøntsagerne lidt efter lidt, start med dem, der skal have længst tid. Det er meningen, at grøntsagerne stadig skal have bid, lad dem derfor ikke koge for længe. Tilsæt herefter limeblade, soya og fiskesovs.
Server umiddelbart herefter til varme jasminris.

Velbekommen 🙂

 

Rød Karry Paste

Jeg elsker thailandsk rød karry, og  så er det heldigvis nemt at lave. Man skal bare lige have sin paste klar, så tager det kun 10 min. Desuden kan man bruge pasten til andre ting også. Jeg har f.eks. brugt den til at marinere kylling, som jeg puttede i en salat. Jeg er sikker på, man kan finde mange lækre opskrifter på netter, hvor pasten indgår.

Det kan tage lidt tid at lave pasten, alt afhængigt af hvilken metode man bruger. Da jeg var på madlavningskursus i Thailand mortede vi pasten i 30 min. Det har jeg også gjort i dag, men normalt bruger jeg altså en minihakker 🙂 Grunden til at jeg har valgt morteren i dag er, at min røde karry ofte ikke bliver særlig rød – nærmere grønlig og hvidlig :/ Jeg bruger ellers helt de samme ingredienser som i Thailand, og her blev den altså fint rød. Hmm… Jeg tænkte derfor, at jeg ville se om morteren hjælper på det. Desuden har jeg denne gang prøvet at lægge de tørrede chilier i blød i varmt vand i stedet for koldt. Vi må se, om det har virket senere.

Ingredienser:
10 store tørrede chilier, lagt i blød i min. 15 min. (kernerne kan fjernes inden brug)
2 spsk skalotteløg, finthakket
1 spsk hvidløg, finthakket
1 spsk galangal, finthakket
2 spsk citrongræs, finthakket
1 tsk kaffir limeskræl, finthakket
1 tsk rejepaste
1 tsk korianderfrøpulver
1 tsk spidskommen
Salt

Fremgangsmetode:
Alle ingredienser hakkes fint og puttes i morter eller minihakker. Hvis man morter, skal dette gøres i ca. 30 min. til man får en fin pasta.

Ingredienser rød karry paste

Rød karry paste indgredienser i morter

 

Rød karry paste

Tip både galangal, lime og citrongræs kan fryses. Dette gør jeg altid for at undgå at smide madvarer ud. Det bliver lidt slattent af det, så man skal nok ikke bruge det i retter, hvor det ikke skal tilberedes, men man kan sagtens bruge det til dette

Tip hvis man ikke kan finde kaffir lime, kan man bruge en almindelig lime. Det har jeg selv gjort i dag. Smagen er dog mere autentisk, hvis man bruger kaffir lime.

Tip sæt pasten i køleskabet i en lufttæt beholder. I min opskrift fra Thailand står der at det kan holde sig 3-4 måneder, jeg har dog aldrig haft det stående mere end 3 uger, før jeg har smidt det ud

Stir fried garlic prawns

Efter at have rejst en del i Asien, står maden tit på diverse asiatiske retter herhjemme. Både i Indien og Thailand har vi været på madlavningskurser. Det kan helt klart anbefales. Det er virkelig noget, man kan bruge, når man kommer hjem fra sin rejse i modsætning til mange andre souvenirs. Det er dog også begrænset, hvor meget man lærer på sådanne kurser, så derfor prøver vi ofte noget nyt.

I dag stod menuen på stir fried tigerrejer i hvidløg.

image

Ingredienser:

700 g tigerrejer, rensede og pillede
3 spsk olie
1-2 thaichilier
1 spsk østerssauce
4 fed hvidløg
1 gulerod (man kan sagtens bruge flere)
1 snackpeber (man kan sagtens bruge flere)

Marinade:
1 spsk fiskesauce
2 fed finthakket hvidløg
Lidt salt

Ingredienserne til marinaden blandes og hældes udover rejerne i en plastikpose og lægges i køleskabet i min. 30 min.

Gulerod og snackpeber skæres julienne (meget tynde stave). Chilierne og hvidløget hakkes fint.
Varm 2 spsk olie i en wok. Tilsæt gulerod og snackpeber samt rejerne. Steg et par minutter til rejerne er blevet røde (måske lige 30 sek. efter dette). Hæld det herefter over på en tallerken.
Varm 1 spsk olie i wokken og tilsæt hvidløg og chili. Steg et minuts tid og tilsæt herefter østerssauce.
Dette hældes udover rejerne.

Servér med kogte jasminris, thaisoya og sriracha hot chili sauce.

Velbekommen 🙂

A blogging beginning

Jeg har aldrig prøvet at blogge før, og jeg er egentlig ikke rigtig bekendt med det bloggende miljø. Jeg har fulgt et par blogs det sidste stykke tid, og efter flere opfordringer og en spirende nysgerrighed har jeg besluttet, at prøve det selv.

Her på ‘DinnerMyWay’ vil jeg lægge billeder og opskrifter ud på noget af det med, jeg prøver at lave herhjemme. Mange gange vil det være første gang jeg prøver en opskrift, så der er ingen garanti for, at det vil være et velsmagende måltid, jeg får lavet. Dog vil jeg komme med forskellige kommentarer på maden og måske foreslå nogle ændringer til opskriften, så det enten kommer til at smage bedre eller f.eks. bliver mere simpelt og hurtigere.

I aften står den på Phở bò – en karakteristisk vietnamesisk suppe. Jeg har arbejdet i Vietnam i tre måneder, så jeg er nogenlunde bekendt med suppen, dog har jeg ikke fået den siden jeg er kommet hjem.
Jeg lavede suppen fra bunden i sidste uge, opdelte den i portioner og frøs det ned. Denne version lavede jeg med kødboller, som jeg også lavede en masse af og frøs ned. Hvilket betyder, at jeg i aften ikke rigtig skal lave noget mad. Men da det nu er min første dag som blogger, synes jeg nu, at jeg alligevel vil lægge et lille indlæg og et billede op. Så må opskriften komme op, næste gang jeg går i krig med operation phở.

Over and out 🙂

    Newer posts